Efterskrift – sammenfatning

I februar 2025 udgav Udfordringens forlag bogen ”Hvad sker der lige her?” Bogen er allerede udsolgt og bliver nu genoptrykt. Det er jeg naturligvis som forfatter taknemlig for. Men en kvindelig læser gjorde opmærksom på, at der manglede noget i bogen. Og det vil jeg gerne her råde bog på her.

Den kvindelige læser savnede en mere præcis forklaring på ”hvad sker der lige her” i verden omkring os. Hun havde læst halvdelen og syntes, det mest handlede om historie, som hun ikke gad læse om.

Når bogen “Hvad sker der lige her?” indeholder flere kapitler om essæerne, så er det fordi opdagelsen af deres skriftruller i 1948-56 er et tegn til vores tid.

At de netop blev fundet i 1948, da FN anerkendte Israel som en selvstændig stat, er ikke tilfældigt. Israels genoprettelse er forudsagt i Bibelen, og er et tegn på endens tid. Noget af indholdet i de gamle skriftruller handler netop om de sidste tider, som ser ud til at udfolde sig nu.

Profetierne opfyldes nu
Med jødernes utrolige tilbagevenden til deres gamle land gik et halvt hundrede profetier fra Gamle Testamente i opfyldelse. Og der resterer nu kun få profetier fra Bibelen, som endnu ikke er gået i opfyldelse. De fleste omfatter de allersidste tider med Antikrist og Dommedag – som efter min opfattelse først sker efter de kristnes bortrykkelse.
Hvordan skal vi så forstå de mange mærkelige fænomener, der sker i vores tid her og nu? Her er en sammenfatning:

1. Vi er i slutfasen
Vi er nu i slutfasen af verdenshistorien. Det er derfor, at alting er meget anderledes. Der sker et stort oprør imod troen på Gud og respekten for de bibelske love. Det sker på de etiske og moralske områder. Det sker gennem den woke-bølge, der raser og hyldes af politikere og kulturpersoner. Det sker gennem perverse film og TV fyldt med bespottelser og hæsligt sprog. Gennem gudsfornægtende undervisning. Gennem manipiulation i medierne, hvor det gode ofte fremstilles som ondt og det onde som godt.
Dette oprør er dæmonisk inspireret og vil snart få sin dom.
Essæernes bevarede den oprindelig solkalender, hvorefter der skulle gå 6.000 år fra Adams tid. Herefter skulle der følge et harmonisk tusindårsrige som en sabbat. Efter denne kalender er vi nu begyndt på de sidste 50 år før de 6.000 år udløber i 2075. Hvis denne beregning holder, betyder det, at alle de sidste profetier i Bibelen vil gå i opfyldelse i de næste 50 år. Så vi er meget tæt på.

2. Jorden knirker
Som vi kan høre hver anden dag i medierne, så knirker jordkloden med global opvarmning, jordskælv og andre naturkatastrofer. Verdens ledere forsøger at redde kloden med en grøn omstilling. Selv om der kan være fornuft i dette, så kan VI ikke redde kloden – uden Gud. Og faktisk har profeterne – ja selv Jesus – forudsagt at der skulle komme sådanne ”véer” inden afslutningen. (Matt 24) Og ligesom véer under en graviditet leder op til en fødsel, sådan opmuntrer Jesus også disciplene og dermed os troende kristne med, at ”Når dette begynder at ske, så løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.” Forløsningen er, at vi skal bortrykkes før dommedag.

3. Putins krige
Jesus forudsiger også krige, og dem har vi haft mange af det sidste århundrede. Men netop som vi sagde ”fred og ingen fare” gik Putin ind i Ukraine. Vestens militære modsvar har desværre ikke afsluttet krigen, men sendt Putin i armene på Kina og Indien. Rusland har også militære rådgivere i mange islamistiske lande. Som jeg beskrev i min forrige bog ”Babelstårnet”, så er Putin en oplagt kandidat til den Prins Gog i Magog (Rusland) som ifølge Ezekiel i kap. 38 vil samle en række lande om at angribe Israel for at indtage Jerusalem. Formentlig svarer de bibelske folkeslag i dag til Iran, Sudan, Libyen, Tyrkiet. Muligvis er der også europæere med, idet Gomer ofte forbindes med Europa. Som stemningen er imod Israel nu, kan det ske når som helst. Men det vil mislykkes totalt.

4. Rystelse under Trump
Europa er blevet rystet under Trumps seneste præsidenttid. Er Trump da Antikrist? Nej, selv om nogen kan se antikristelige træk ved hans opførsel, så passer han slet ikke med profetierne om Antikrist, som formentlig er en mellemøstlig leder fra Syrien.
I Bibelen kan vi læse, at Gud udvalgte verdslige ledere som Kong Nebukadnezar, Alexander den Store, Farao og Kong Kyros til at udføre både straffe og befrielser af hans ejendomsfolk Israel. Disse herskere var hverken gode kristne eller jøder, men Gud brugte dem alligevel.
Så her må vi ikke lade vores politiske holdninger og antipatier blokere for vores åndelige opfattelse. Det er tydeligt, at Trump ryster den vestlige verden – som en elefant i en porcelænsbutik. Formentlig vil rystelsen nedbryde nogle strukturer, som ser pæne og humanistiske ud, men som fastholder os i selvgodhed, selv om vi trodsigt overtræder Guds standarder.
Rystelsen kan forhåbentlig også føre til en sidste stor vækkelse – selv i det ateistiske og forhærdede Europa.

5. Kirken – skøge eller brud
Hvis blot kirkerne forkyndte evangeliet rent og klart, så ville vækkelsen komme og samfundet ville blive fornyet. Men i den sidste tid vil vi opleve, at ’kirken’ bliver stadig mere frafalden.
Allerede i dag forkyndes et ”anderledes evangelium”, som er pænt, humanistisk, politisk-korrekt – men som går udenom problemet med det onde i os (synden) og som er mere optaget af at tilpasse sig og behage verden end at tjene og behage kirkens herre, Jesus. Mange mener, at den ”skøge”, der omtales i Johannes Åbenbaring 17, er den verdslige kirke, som har prostitueret sig. Denne frafaldne kirkelighed kan sammenlignes med den lunkne Laodikea-menighed i Åb. 3,14-22.
Men der er også en trofast Filadelfia-menighed i de sidste tider, som holder fast ved troen på Jesus, selv om det koster. (Åb 3,7-13) Det er ”bruden”, som Jesus skal hente. Vi må ikke lade os forføre af det pæne, men udvandede evangelium. Vi må ikke falde i åndelig søvn, som de søvnige brudejomfruer, der ikke var klar, da brudgommen kom.

6. Israels særlige rolle
I dag er der desværre liberale teologer og biskopper, der ikke forstår, at jøderne og Israel spiller en central rolle i Guds planer for verdenshistorien. De har åbenbart ikke læst ordentligt på lektien (dvs. Bibelen).
For i Bibelen profeteres det ikke blot, at jøderne – til trods for deres udvælgelse – vil blive spredt i hele verden, som det skete i år 70. Det forudsiges også, at de vender tilbage! Det er aldrig sket for noget andet forfulgt og adspredt folk efter mere end 1800 år. Gud havde sin finger med i Israels genoprettelse i 1948. Derfor er det ikke tilfældigt eller politisk, hvad der sker i Israel og nabolandene netop nu.

7. Israels krige
Man kan finde profetiske antydninger i Bibelen af de seneste krige om Gaza, Syrien, Sydlibanon og Iran. Det behøver ikke at betyde, at Gud ønsker disse krige. Israel har ofte gået sine egne veje. Men bibelske profetier har det med at gå i opfyldelse. Og såvel Abraham, Isak og Jakob som Moses fik bekræftet, at folket skulle få et stort landområde – fra Egyptens bæk (den bæk, der deler Gaza-striben fra Sinai-ørkenen) til Eufrat floden i Irak. Israels ulydighed betød, at de aldrig fik det helt. Men måske skal de få det i de sidste tider – uanset hvad FN og vestens politikere siger.
En ellers udmærket præst skrev for nylig på Facebook, at ”det er vigtigt at fordømme Israel” (for Gaza-krigen). Men det ville jeg nok være forsigtig med. Om ikke for andet, så på grund af Guds løfte til Abraham og hans efterfølgere, som vel stadig gælder: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande.” (1 Mos 12,3)

8. Det store opgør
Til allersidst i de 6.000 år skal der ifølge både essæernes skrifter, Bibelen og de første kristne kirkefædre ske et stort opgør mellem det onde og det gode, mellem engle og dæmoner. Guds dom skal ramme dem, der bor på jorden. Ikke blot, som vi nu oplever med klodens ”fødselsvéer”, som Jesus forudsagde. Men så voldsomt, at sol og måne forrykkes, stjerner falder ned og jorden brænder, sådan som det omtales i Johs. Åbenbaring. Altså Dommedag. Men herefter følger den harmoniske 7. sabbatsdag på tusinde år. Tusindårsriget på jorden.

9. Det kristne håb
Trods de dystre fremtids-udsigter, opmuntrer Jesus disciplene og os med ordene: ”Når dette begynder at ske, så løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.” Lukas 21, 25-36.
Det er de kristnes bortrykkelse, der hentydes til. At den rent faktisk vil ske, kan vi læse af Jesu ord i Mattæus 24,36-44, og Paulus brev 1. Thes. 5,2 m.fl. Så det må alle bibeltro kristne anerkende. Men der er forskellige opfattelser af, hvornår det sker – om det er før eller efter trængslen under Antikrist. Der er bibelord, der kan fortolkes til fordel for begge synspunkter. Og vi må respektere hinandens opfattelser.
Hvis jeg får mulighed for det, vil jeg skrive en ny bog, der grundigt forklarer, hvorfor vi kan løfte hovedet og se frem til dette ”velsignede håb”, selv om så meget i verden går nedad bakke. Men kort sagt:

10. Det er ’Jakobs trængsel’
Nøglen til at forstå argumentet for en bortrykkelse før trængslen, er at opdage, at forudsigelserne i bl.a. Daniels bog gælder ”dit folk”, altså jøderne og ikke de kristne.
”Det er en trængselstid for Jakob,” profeterer Jeremias i kap. 30,7. Jakob er her synonym for Israels stammer og folk, altså jøderne.
”Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses,” skriver Paulus i Romerbrevet 11,25-26.
Når de hedninge-kristne (os) er bortrykket, så vender Gud sig til sit ejendomsfolk jøderne og Israel, og gennem trængslen bliver ”hele Israel” frelst. Det kan kun ske, hvis de indser, at Jesus virkelig er Messias. For der er ikke andre måder at blive frelst på end ved Jesus Kristus.
De troende kristnes bortrykkelse vil få dem til at vågne op af deres forhærdelse. Og den vil også få mange kulturkristne til at vågne op. De vil nok studere Bibelen som aldrig før, og nogle vil hellere lide forfølgelse og død under Antikrists terror end at gå glip af frelsen, når Jesus kommer igen som dommer og fjerner Antikrist.

Men endnu lever vi i ’nådens tid’ – som er tiden fra år 32, da Jesus døde på korset, og indtil bortrykkelsen år…? Snart.
Hvor længe er der igen? Jesus siger (i Matt.24), at ingen – uden Faderen – véd hvornår. Hvis bortrykkelsen først skete ved Jesu genkomst EFTER trængslen, så ville vi jo vide at den skete præcis 7 år efter, at Antikrist træder frem. Det tyder også på, at de troende vil blive bortrykket – uden varsel – før trængslen. Derfor gælder det nu om at se på det, der sker i verden, med troens blik. At løfte hovedet. Og bruge muligheder og nådegaver til at få andre med, så hverken vi selv eller de bliver ladt tilbage, når Jesus henter sin troende menighed.