Kritik af sag imod kendt frikirkepræst  

KOMMENTAR: Den 18. juni 2024 kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at: ”Frikirkepræst er gået af efter klager om ’upassende adfærd’.” Præsten var Flemming Mølhede, som havde grundlagt Københavns Vineyard og været dens præst i 27 år. Man skulle derfor tro, at der var tale om krænkelser i stil med de mange #MeToo-sager om ”upassende” seksuel adfærd. Men virkeligheden er en helt anden.

Flemming Mølhede mistede ikke blot sit job i den kirke, han selv havde grundlagt. På grund af den offentlige omtale, anser en sagsrådgiver i hans fagforening det for umuligt, at han igen kan blive præst i en menighed i Danmark. Han er måske stemplet for livet.

Kristeligt Dagblad kunne den 18. juni 2024 fortælle, at: ”Efter en undersøgelse af nogle hændelser i kirken er han trådt tilbage, og medlemmer af menigheden er tilbudt psykologbehandling som følge af hans adfærd. Kirken vil nu se nærmere på struktur og magtforhold.”

Læserne og alle, der i øvrigt kender Flemming Mølhede, – naboer, familie, venner – måtte gå ud fra, at han havde begået noget dybt umoralsk. Og nyheden blev naturligvis gengivet i flere medier. For når en præst gør noget ”upassende”, så kommer de store overskrifter frem.

Havde han så gjort noget dybt umoralsk? Nej, det havde han faktisk ikke.

Var det så bare journalisterne, der havde forvansket sagen? Heller ikke.

Oplysningerne stammede fra Vineyard Danmarks ledelse og Københavns Vineyards eget advisory board, og det blev oplyst, at kirken havde samarbejdet med FrikirkeNet om at få afsløret sagen.

 

Gammel sag udløste lavinen

To måneder tidligere i april blev det nemlig meldt ud til pressen, at Vineyard Danmark havde modtaget beskyldninger om “upassende adfærd” fra Flemming Mølhedes side over for en person i menigheden.

Hændelsen lå imidlertid adskillige år tilbage og var allerede blevet behandlet i kirkens interne organer og med psykologbistand. Men heller ikke her var der tale om seksuelt upassende adfærd. Sagen handlede ganske enkelt om, at venskabet mellem præsten og en medarbejder i kirken var blevet for personligt, så de selv blev klar over, at det måtte stoppe. Der var nærmest tale om en uskyldig kontor-flirt, som nok er ret almindelig i den omgivende verden. Men de to samvittighedsfulde parter sørgede selv for, at den blev afsluttet ved hjælp af rådgivere.

Det var denne gamle og afsluttede sag, der pludselig blev bragt frem af en tredjepart. Og selv om sagen for længst var afsluttet, besluttede ledelsen i kirken nu det dramatiske skridt at hjemsende den ledende præst og at opfordre alle, der kunne have noget at klage over, til at henvende sig til Frikirkenets særlige “Uvilding Instans” med deres anklager imod præsten – og det måtte vel at mærke gerne ske helt anonymt.

 

Ikke alvorlige anklager 

I løbet af de næste måneder havde udvalget samtaler/kontakt med 13 nuværende og tidligere medlemmer af menigheden, som anklagede Flemming Mølhede. Indholdet af disse samtaler blev brugt til at beslutte, at Flemming Mølhede skulle stoppe som præst i kirken.  “Efter gensidig overenskomst,” som det så smukt hedder.

Man måtte derfor gå ud fra, at der virkelig var tale om alvorlige anklager.

I et sammendrag af undersøgelseskommissionens arbejde, som kirken sendte til bl.a. Kristeligt Dagblad, fremgik det imidlertid, at der ikke var tale om seksuelle sager og heller ikke om økonomisk svindel. Nej, anklagen lød ret udefinerbart på, at “styrende vrede, frygt og tavshed” havde præget kulturen omkring ledelsen i København Vineyard.

Desuden nævner kommissionen, at der i “enkelte tilfælde” har været “grænseoverskridende adfærd grundet i ulige magtrelation og afhængighedslignende forhold”.

Hvis man nærlæser den oprindelige rapport, hvor af kun et sammendrag blev offentliggjort, vil man opdage at der i ingen af anklagerne er tale om mere alvorlige anklager end noget, man kunne beskylde de fleste ledere for, uden at de af den grund behøvede at gå af.

Men disse anonyme anklager kostede altså Flemming Mølhede jobbet som præst og leder i Vineyard kirkerne – efter flere årtiers hårdt arbejde med at opbygge kirken og bevægelsen, der netop er kendt for en mere afslappet stil, end de fleste frikirker.

 

Hvem havde ansvaret?

Efterfølgende holdt en jurist fra Mølhedes fagforening, Krifa, den 6. marts -25 et online-møde med generalsekretær Mikael Wandt Laursen, FrikirkeNet, Simon Walsøe, Vineyard Danmark og Dan Kofoed Månsson, Uvildig Instans, Sidstnævnte havde fungeret som leder af undersøgelses-kommissionen og sammenfattet rapporten.

Det var ifølge juristen en samtale, der havde til formål at sikre, at en sådan proces som Flemming Mølhede havde været igennem aldrig måtte gentage sig i kirke-Danmark eller i FrikirkeNet-regi. Ingen af mødets deltagere havde da heller lyst til at gentage en sådan proces, har jeg fået refereret.

Det fremgår af rapporten, at den er ”Udarbejdet af en kommission nedsat af Vinyard Danmark i samarbejde med FrikirkeNet”.

Rapporten lægger dog ikke op til, hvilke konsekvenser undersøgelsen bør få. Det er Vineyards egen ledelse, der har truffet denne dramatiske beslutning. Og man kan så efterfølgende konkludere, at der i hvert fald ikke i rapporten var basis for at foretage et så drastisk skridt.

 

Brev kritiserer fremgangsmåden

En gruppe kritikere, som omfatter forstander Anders Jacobsen, Års Frikirke, tidligere sognepræst Erik Hviid Larsen og Vineyard-medlemmerne Lars og Birgitte Lynge, har i et brev til Frikirkerådet klaget over den måde, som sagen er foregået på, og at Frikirke-Net med sin medvirken gav autoritet til undersøgelsen.

Det problematiske i processen imod Flemming Mølhede er ifølge dem især:

• At alle og enhver blev opfordret til at komme med anklager, uden tidsbegrænsing. Næsten alle de 13 anonyme anklager omhandlede episoder, der var mere end 10 år gamle. En enkelt endda 20 år.
• At der blev brugt anonyme vidner og udokumenterede anklager i processen.
• At den anklagede ikke havde mulighed for at se anklagerne og forsvare sig.
• At kirkeledelsen med den offentlige udmelding til pressen og offentligheden på forhånd kom til at stemple den anklagede, før sagen var undersøgt.
• At løse formuleringer som ”upassende adfærd” i forlængelse af #MeToo giver indtryk af et groft seksuelt misbrug, mens der her overhovedet ikke var tale om dette.

Politisk korrekthed

Det er tydeligt, at der i sagen imod Mølhede er taget større hensyn til den ”politiske korrekthed” end til den pågældende leder. Alene beskyldningen om ”upassende opførsel” var nok til, at man ofrede en hårdtarbejdende og visionær leder. Man gik prompte ud i offentligheden og vaskede egne hænder – og skyllede det menneske ud med vaskevandet, som havde brugt sit liv på at opbygge menigheden og bevægelsen.

Flemming Mølhede har ikke blot været leder af menigheden i København i 27 år. Han har også været nordisk leder af Vineyard i 9 år, har siddet en årrække i bestyrelsen af det internationale lederteam, samt været leder af Vineyard Danmark siden det tog form. I alt 8 Vineyard kirker er blevet plantet i perioden fra 1997 til 2024. Efter sin hjemsendelse var Mølhede uden job i 10 måneder. Den offentlige skandale ramte naturligvis også familien. Hans kone Anne lider i forvejen af en alvorlig sygdom.

Flemming Mølhede havde håbet på, at Vineyard i Danmark og Vinyards internationale ledere ville tage sagen op og rense ham, men dette er ikke sket, selv om sagen har været undervejs siden 19. marts 2024. Kun privat har enkeltpersoner i disse sammenhænge beklaget overfor Flemming Mølhede, at han fik en sådan behandling. Men det er naturligvis ikke nok til at rense præsten.

Og FrikirkeNet har heller ikke officielt beklaget sin medvirken, selv om organisationens generalsekretær har modtaget en klage fra Lars Lynges gruppe. FrikirkeNet meldte ifølge Lars Lynge ”Hus forbi”, idet det ikke var Frikirkenet som sådan, men en “Uvildig Instans”, der tog sig af sagen.

 

Udsatte kristne ledere

Sagen rejser imidlertid nogle principielle spørgsmål:

Hvordan kan præster og ledere i kristne organisationer fremover forsvare sig imod anonyme anklager, når en kirkelig undersøgelseskommission ikke engang konfronterer dem med de anonyme anklager, endsige deres anonyme anklagere. Jo værre anklagerne er, des mere foregår de tys-tys.

Hvordan stopper vi sladder i kirkerne?  Ofte véd de pågældende sladder-hoveder ikke, hvor meget de skader med deres ubetænksomme bemærkninger, for en fjer bliver let til fem høns.

Hvordan sikrer vi os imod psykisk ustabile mennesker i kirkerne, der projicerer deres egne problemer på andre? Kristne menigheder tiltrækker som bekendt også mennesker med og uden diagnoser, som nyder godt af det varme fællesskab og bliver accepteret, som de er. Men de samme mennesker kan ofte være meget intolerante og dømmende overfor andre. 

Hvem tør fremover arbejde for en kirke eller en kristen organisation, når det åbenbart kan betragtes som ”upassende opførsel” at lederen ind i mellem bliver vred og tavs på sine irriterende kolleger eller kirkemedlemmer. Ledere er også kun mennesker.  Der stilles ofte helt urealistiske krav til kristne ledere, som om de var guder.

Hvordan kan den enkelte leder sikre sig imod at blive udleveret til en ”folkedomstol” i medierne, hvis ikke deres eget bagland netop bakker dem op og beskytter dem?

 

Jo, men det var nok nødvendigt at få ham skiftet ud…

Der kan være mange gode grunde til, at man ønsker at få en ny præst eller leder. Men det skal foregå på en anstændig måde.

• Man må opsige vedkommende med den rette begrundelse – ikke ødelægge navn og rygte med sladder og presseomtale.
• Anonyme anklager bør helt undgås.
• Den anklagede bør kende anklagerne og have mulighed for at forsvare sig. Det har man også i en retssag.
• Man bør ikke gå til pressen, i hvert fald ikke før sagen er grundig undersøgt og afsluttet.
• Hvis lederen er uskyldig anklaget, bør man offentligt rense vedkommende og evt. kompensere for den skade, man har påført vedkommende.

Se også Lars Lynge artikel i Udfordringen: Skal frikirkepræster også fremadrettet kunne afsættes med anonyme anklager og uden retten til at blive hørt?

Skal frikirkepræster også fremadrettet kunne afsættes med anonyme anklager og uden retten til at blive hørt?

Artiklen forfatter: Henri Nissen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har indtil sin pension i 2023 været chefredaktør for den kirkelige ugeavis Udfordringen og skrevet 20 bøger om især religiøse emner. Han har arbejdet på et dagblad, i Folketinget, som konsulent for Det Lutherske Verdensforbund i det fransktalende Afrika og har arbejdet for flere danske missionsselskaber. Han har taget en master og en doktorgrad i religiøse studier ved et amerikansk universitet, og underviser i kommunikation for radio-medarbejdere i Afrika.