Planer om møder med Bühlmanns

Storentreprenøren Kurt Bühlmann, Schweiz, røg ned med et brag – men troen holdt ham oppe og gav livet nyt indholdKristne forretningsfolk i København har planer om en konference i april eller maj med Kurt Bühlmann.

Lis og Kurt Bühlman – millionæren og damefrisøren – da de i sommers var på besøg i Danmark, hvor hendes familie bor.

Det fortæller David Demandt, som er formand for Københavns-afdelingen.
Kurt Bühlmann var god for millioner af schweizerfranc. Han var bygge-matador i det rige land – men en pludselig lovændring fik hans imperium til at styrtdykke.
Banken sagde straks lånene op. Hans kone og tvivlsomme venner vendte ryggen til ham. Tilbage havde han kun de nye venner, han havde mødt i kirken, hvor han for nylig var begyndt at komme… og en af dem var Lis fra Holbæk, som han nu er gift med.
Mens Bühlmann endnu var på toppen, mødte han nemlig en kristen forretningsmand, som gjorde et dybt indtryk, og derved blev han selv kristen og angrede sit syn på succes:

Besat af succes

– Jeg var besat af idéen om økonomisk succes, fortæller Kurt Buhlmann.
– Allerede som ung lovede jeg mig selv, at jeg ville tjene masser af penge og være blandt de rigeste.
– Men jeg opdagede snart, at der ikke var nogen tilfredsstillelse i rigdom. Aldrig så snart var jeg millionær, før jeg ville være god for 10 millioner (ca. 50 millioner kr.)
– Lykkedes det?
– Ja, det tog vel omkring 10 år. Jeg drev flere virksomheder. Dels var jeg entreprenør, dels købte og solgte jeg ejendomme. Og vi tjente mange penge. Men selv om jeg havde nået de 10 millioner, var jeg ikke tilfreds. Nu ville jeg være god for 100 millioner!

Katastrofen

Men så kom katastrofen. En lovændring betød, at banken pludselig sagde de enorme byggelån op, og Kurt Bühl-mann var i fuld fart på vej mod bankerot og enorm gæld.
I denne situation havde Kurt ikke andre end Gud at håbe på. Og på en utrolig måde lagde tingene sig til rette, så han slap ud af gælden og kunne fortsætte med at arbejde uden at blive meldt konkurs.
– Jeg var målløs og slet ikke i tvivl om, at Gud havde grebet ind, husker Kurt Bühlmann, som nu har gang i flere mindre virksomheder, som han forsøger at drive efter kristne principper, og han fungerer også som rådgiver for meget store investorer.
Kurt Bühlmann vil gerne dele sin viden og sine idéer og erfaringer af Guds velsignelse, såvel i familielivet som erhvervslivet.
Og nogle kristne forretningsfolk i København arbejder altså nu på møder i april eller maj.

Udfordringen bragte en stor artikel med Lis og Kurt Buhlmann i uge 40/2005.

Leave A Reply

Your email address will not be published.